Skip to the content

Få besked på SMS


Vandcenter Djurs tilbyder en service, der lynhurtigt kan informere forbrugerne pr. sms, hvis der opstår driftsforstyrrelser eller behov for information om ledningsarbejde.

Systemet er bygget sådan op, at det også er muligt at sende beskeder til geografisk bestemte områder - hvis problemerne begrænser sig til enkelte kvarterer eller bydele.

Forsyningen har indgået et samarbejde med virksomheden Blue Idea, der står bag Beredskabsalarm.dk.
Beredskabsalarm.dk er konstant opdateret med de nyeste telefonnumre. Det sker via et samarbejde med landets teleselskaber, der betyder, at databasen med numre konstant er opdateret. 

ALLE BLIVER INFORMERET.
Alle Vandcenter Djurs´ forbrugere er automatisk tilmeldt sms-service. Det er både nemmere og mere effektivt, end hvis kunderne selv skulle tilmelde sig. På den måde er man nemlig sikker på at så mange som muligt får besked. (Har forbrugeren hemmeligt nummer eller taletidskort eller arbejdstelefon, så er der mulighed for at tilmelde sig via linket nedenfor.
Se tilmelding/afmelding.)

Når vi skal udføre planlagt renovering, er der ingen grund til at frygte, at man ikke får besked hvis man ikke ejer en mobiltelefon. Vi har nemlig altid overblik over, hvilke kunder, der har modtaget en sms-besked. De kunder, der ikke har fået besked via mobiltelefonen, kan så informeres via besked i postkassen.

TIL- OG / ELLER AFMELDING
Selv om man har taletidskort eller hemmeligt telefonnummer har man også mulighed for at tilmelde sig på her på hjemmesiden, ligesom sommerhusejere, pedeller og viceværter kan  tilmelde deres mobilnummer på de adresser, der måtte være relevante.

Vil man undvære beskeden, kan man selvfølgelig også afmelde sig ordningen på nedenstående link. 

Man har også mulighed for at afmelde sit telefonnummer ved at sende en sms med teksten AFMELD til 1919

TILMELD / AFMELD DIG DRIFTSERVICE HER