Skip to the content

Godt nytår!

Hos Vandcenter Djurs byder vi 2022 velkommen! 

Det nye år bringer godt 400 nye forbrugere med sig, da både Thorsø-Voldby-Karlby og Rimsø-Emmelev vandværker har valgt at fusionere med os, og blive en del af Vandcenter Djurs pr. 1/1-2022.

Vi er glade for, at de har valgt at slutte sig til os, og ser frem til at servicere de nye forbrugere. Helt nyt er det dog ikke, da vi i forvejen har administreret opkrævningen af vandafgiften for begge vandværker.

Men fremover vil det også være Vandcenter Djurs der leverer vandet, og vedligeholder ledningsnettet.

I det kommende år vil målerne i Thorsø-Voldby Karlby blive koblet på vores netværk, så også disse kan følge deres forbrug online, via www.minvandforsyning.dk.

Målerne i Rimsø-Emmelev vil blive skiftet i forbindelse med renovering af ledningsnettet, og tilkobling til det nye vandværk i Sostrup, således at disse også vil kunne aflæses elektronisk.

Husk at alle med elektroniske målere kan følge forbruget online. Du finder login oplysningerne på din opkrævning. Årsopgørelse 2021 og aconto 2022 fremsendes i februar med forfald 1. marts.
Godt nytår - og husk at følge os her på FB, hvis du vil vide mere om, hvad der sker i din vandforsyning!