Skip to the content

Måleraflæsning

Indberet din måleraflæsning for vandmålere


AFLÆSNINGSDATOEN ER 10. DECEMBER

Systemet er kun åbent i forbindelse med indberetning i december måned.

INDBERET DIN AFLÆSNING

VANDMÅLERE

Vandcenter Djurs har installeret i alt knapt 7.000 vandmålere i forsyningsområdet. I 2021 er ca. 6750 af disse målere elektroniske målere, som vandforsyningen aflæser i perioden 10. - 14. december. Målerne ejes og vedligeholdes af vandforsyningen.

I overensstemmelse med de lovmæssige krav udfører Vandcenter Djurs med mellemrum en driftskontrol af din måler for at sikre at det samlede antal målere fungerer optimalt.

Opdager du selv, at der er utætheder eller andre fejl ved vandmåleren, skal du omgående give besked til Vandcenter Djurs. Hvis du har mistanke om, at din vandmåler er i uorden, kan du også kontakte vandforsyningen og få den afprøvet. Du skal her blot være opmærksom på, at du vil blive afkrævet et afprøvningsgebyr, hvis det viser sig, at der ikke er noget i vejen med måleren.

Det er en god ide at aflæse din vandmåler regelmæssigt. Ved at holde øje med dit vandforbrug kan du opdage, hvis der er utætheder i vandinstallationen og samtidig undgå overforbrug.

OBS ! - selvom man har en elektronisk måler, så skal man stadig selv holde øje med sit forbrug.
Har man haft vandspild, og søger om refusion, så følges SKATs regler” for godtgørelse af forbruget ved vandspild mv. jf. lov nr. 962 af den 27 . juni 2013”

BRUGERVEJLEDNING TIL VANDMÅLER

Se vejledning til vandmåler her.